o-f A ^^'

DANMARKS FAUNA
ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN
MED STATSUNDEHSTØTTELSE UDGIVET AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

==

Bd. 64

-

VICTOR HANSEN

BILLER
XX

TILLÆGSBIND
MED

I

G.

140

AFBILDNINGER

KOMMISSION HOS

E.C.GADS FORLAG
1958

- KØBENHAVN

'


Udgivet

med

KØHKNHAVN —

støtte af Carlsbergfondet

P.IANCO

LUNOS liOGTRYKKERI

A/S


INDHOLDSFORTEGNELSE
Side

Forord

5


,

Tillæg

il

Tillæg

t il

Biller II
Biller III

7

13

Tillæg

t il Biller

IV

17

Tillæg

t il Biller


V

82

Tillæg

t il

Biller

VI

160

Tillæg

t il

Biller

166

Tillæg

t

Biller

VII
VIII


Tillæg

t il Biller

IX

190

Tillæg

t il Biller

Tillæg

1

186

X

191

il

Biller

XI

205

221

Tillæg

il

Biller

Tillæg

tiil

Biller

XII
XIII

Tillæg

tiil

Biller

XIV

223

Tillæg

t:


Biller

XV

226

Tillæg

t il

Biller

XVI

228

Tillæg

t il Biller

XVII

231

Tillæg

t il

Biller


XVIII

216

233

Litteratur

234

Navnefortegnelse

239

73731



FORORD
Dette bind indeholder de tillæg
bind

Danmarks Fauna

i

(Biller

til


de tidligere

bille-

II-XIX)i), som er

nødvendige for at bringe bindenes indhold å jour med
senere fremkommen litteratur og senere foretagne
undersøgelser og indsamlinger.
Om navneændringer er der kun givet oplysning i
det omfang, det skønnes rimeligt^), og det samme
gælder ændringer i den systematiske inddeling.

Nye

lokaliteter for sjældnere arter er

kun anført

i

hvor det skønnes at være af særlig interesse,
idet der iøvrigt må henvises til Wests fortegnelse og tillæggene til denne i Entomologiske Meddelelser.
Om nye oplysninger eller berigtigelser vedrørende
foderplanter henvises til oversigten i bind XIX,
tilfælde,

149-223.


p.

Stoffet er ordnet
i

i

den samme rækkefølge som den,

hvilken bindene er udkommet, således at der, da

bind

I

med

tillægget

er

udgået og erstattet
til bind II. Til

af

bind XI, begyndes

lettelse


ved opslag

bogen

er det foroven

sted

de enkelte bind sidens indhold er knyttet.

i

O Se
*)

det

i

I

Biller

XIX

på hver

side angivet,

til


i

hvilket

p. 224.

West's fortegnelse er for arter, der har fået andet navn end

Danmarks Fauna benyttede,

dette sidste

navn anført

i

parentes.



II,

p.

1-19

Pragtbiller og smeldere.
(Sternoxia).


Biller

II.

1,

1.

4

f.

n. »fortil« læs: »bagtil«.

8,

1.

4

f.

o.

Trixagidae«

»3.

læs:


»2.

Throscidae

(Trixagidae)«.
17.

Aphanisticus pusillus.

Ristinge klint,

Fakse,

Røsnæs havskrænt ved Kongstrup. Larven antages
at

leve

i

planter af halvgræsfamilien (Gyperaceae)

såsom skæne (Schoenus) og star (Garex), og af sivfamilien (Juncaceae) såsom frytle (Luzula).
18, 1. 12 f. o. ændres »2. troglodytes« til: »3« og derefter indføjes:
3.

Vingedækkerne mørkt metalblå
Vingedækkerne bronzesorte
...
18. Trachys minuta. Også på pil.

.

.

2.

troglodytes.

2 a. pumila.

18-19. T. troglodytes. Brakør; Maribo-egnen, bl. a.
Bangshave, Krønge mose og Engestofte mose. Larven er hos os fundet minerende i blade af djævelsbid
i

(Succisa pratensis).

Som

foderplante angives også blå-

hat (Knautia arvensis) og skabiose (Scabiosa).

19 efter

1.

11

f.


o.

indføjes:

Nærstående til den foregående,
den ved, at størrelsen er ringere,
hovedets fordybning fortil mellem øjnene meget svagere, vingedækkernes farve bronzesort og deres spredte
hår længere og kraftigere. Længde 2-2,5 mm.
2 a. T. pumila Ulig.

men

adskilt

fra


p.

11,

19-36

Kun

fundet

8

Knuthenborg park på korsknap (Glei sept. Larven minerer i plantens bla-


i

choma hederacea)
de og er klækket

i

aug.

Som

foderplante angives også

kransbørste (Clinopodium) og kransburre (Marubium).
21.

I Jylland er arten fundet
den sydlige del og så langt nord på

Agrilus coeruleus.

mange steder
som Svejbæk.

i

22. A. angustulus. Yngler

bl. a.


i

afhuggede, tynde

bøgegrene.

Anthaxia quadripunctata. Frøslev plantage
på blomst af høgeurt (Hieracium), 6/8); Søllerød
(1 stk. på blomst af gul okseøje (Chrysanthemum
segetum, 22/6), Gelsskov (1 stk. på skærmblomst, 14/6).
Larven lever under bark af nåletræsgrene, -pæle og
24.

(1 stk.

fældede -stammer.

29 1. 7 f. n. og pag. 30 1. 18 f. n. Familien benævnes
nu Throscidae og slægten Throscus Latr.
31. Throscus carinifrons. Kirkeby skov og »Engene«
ved Svendborg, Slukefter ved Odense, Soesmark,
Mogenstrup bakker (aftenketset i antal langs et skovbryn, 6/6). Oftest ved ketsning, undertiden banket af
eg.

Juni-aug.

35.

Melasis buprestoides. Arten, der er udbredt


Sydsverige, lever her

i

forskellige løvtræer,

måske

i

især

bøg og avnbøg. Veddet skal være tørt, helst solbeskinnet og meget hårdt. Larven findes både i stammer,
stubber og grene, og gangene går ofte dybt i veddet
i radial retning. Forpupning
sker i gangene om eftersommeren. I slutningen af aug. er truflet larver, pupper og nyklækkede imagines; disse sidste forlader først
veddet i juni næste år; udviklingen varer mindst 2 år.
36.

Xylobius

corticalis.

I

nyere tid fundet

jylland: Østerskov ved Haderslev (3 stkr. 17/1),


i

Syd-

Gram

(under ege- og ellebark), Estrup skov (2 stkr. sigtet 2/9)


9
og Draved skov

(i

antal

II,

p.

36-89

en udgået ellestamme, 13-

i

17/7).

36-37. Eucnemis capucina.


ven fundet

i

som puppe
tidligt

om

I

Mellemsverige er

(hyppigere)

eller

foråret,

men

som

larve;

forbliver

i

lingen varer antagelig 2 år.

af

juni

truffet

i

I

imago klækkes

puppekammeret

slutningen af juni eller begyndelsen af
slutningen

lar-

trøsket elmeved, og arten overvintrer her

juli,

Tyskland

til

og udvik-

er


antal løbende

imago

i

fremme

(mellem adskillige Lasius fuliginosus) på en ahornstamme med et trøsket hul ved roden.
37-38. Dirrhagus pygmaeus. Larver, pupper og
imagines er fundet i hvidt, tørt, blødt ved af gamle,

på jorden liggende egegrene.
63. Efter sidste linie indføjes:
18.

Forbrystets bagrand på hver side indenfor
baghjørnerne udrandet. Oversiden metallisk sortblå

16a.

Limoniscus.

Forbrystets bagrand ikke udrandet på hver
side. Oversiden sort, ofte med mørkt

bronzeskær
64,


1.

68,

1.

72,

1.

78,

1.

1

f.

o.

8

f.

n.

7

f . o.


8

87, 1.15

f.

Efter

89.
13.

f.

n.
o.
1.

18

a.

ændres »18« til: »18a«.
Arten benævnes nu nitidulus Marsh.
Arten benævnes nu elongdtus Marsh.
Arten benævnes nu incanus Gyll.
»aethiops«

2

f.


Kæbepalperne

o.

ændres

til:

»nigérrimus«.

indføjes følgende:

helt eller overvejende rødlige.
13. hjorii.

Kæbepalperne sorte eller sortbrune
13 a.
89, 1. 3 f. o. ændres »13« til: »13a«.
89, 1.14 f. o. ændres »15« til: »14. pomorum« og
1.15-19
89.

f.

o.

udgår.

Elater erythrogonus. Arten, der hos os er fundet



II, p.

89-94

10

i
gamle egestubbe, er i udlandet fundet også i el og
under barkskæl af ahorn.
89, 1.12 f. n. »aethiops Lac.« ændres til »nigérrimus
Lac«. Arten er også fundet i Krenkerup (Hardenberg)
park, i Frostrup skov (i antal i en gammel egestub) og
ved Guldborg L. (i en gammel, liggende egestamme).
90, 1. 3 f. n. Arten benævnes nu nigroflavus Goeze.

92.
oftest

E, praeustus.

som

Formen

cardinalis betragtes

artsforskellig fra praeustus.


Den

nu

afviger fra

praeustus ved, at gennemsnitsstørrelsen er betydeligere
(12-15

mm

mod

9-13

mm),

at

pronotum

oftest er no-

get længere og noget tættere og kraftigere punkteret, at

vingedækkerne altid mangler den sorte spidstegning,
der som regel fmdes hos praeustus, og at hannens parringsorgan er afvigende.

De


pag. 92, 1.17-19

f.

o.

an-

førte lokaliteter gælder E. cardinalis. E. praeustus er hos

meget sjældnere end cardinalis og er i det frie kun
i
Dyrehaven (1 stk. klækket af rødmuldet eg)
og i Jægerspris Nordskov (nogle stkr. klækket af rødmuldet eg, 1 stk. banket af blomstrende hvidtjørn); i
København er nogle stkr. fundet i rødmuldede bolværkspæle af fyr. Medens cardinalis synes udelukkende at leve i rødmuldet løvtræ, især eg, er praeustus
os

fundet

i

udlandet oftest fundet

i

nåletræ.

Arten benævnes nu ruflpénnis Steph.
92, 1. 2 f. n. Arten benævnes nu cinnabarinus Esch.
94. E. hjorti. Arten adskilles lettest både fra E. pomorum og fra E. pomonae (som den ofte ligner med

hensyn til pronotums navlepunktur) ved de - undertiden bortset fra yderste leds spidshalvdel - lyse, rød92, 1.17

lige

f.

n.

kæbepalper.

inderside hos

Medens de mellemste følehornsleds

pomorum og pomonae

rundet, er den hos hannen af hjorti

er

jævnt konvekst

mod

spidsen oftest

ganske svagt konkav og det inderste forhjørne derfor
mere spidst fremtrædende.



11
E. hjorti lever aldeles overvejende
undtagelsesvis

i

rødmuldet

94-99

II, p.

i

rødmuldet

eg,

el.

94_95, E. elongatus. De anførte sønderjyske fund
angår E. pomorum, og arten er således ikke dansk.
95, 1.10 f. o. Slægten benævnes nu Procraerus
Reitter.

96. Ischnodes sanguinicollis.
i

en væltet hul


el

Fig. 1.

med

Athous

Dyrehaven (nogle

stkr.

fugleredestof, dec. og april).

S-

Parringsorganet.

i
Dyrehaven i rødmuldet ved af
den nævnte el og i en hul bøg i muldet
under en fuglerede. I udlandet er arten også fundet i
elm og ask.
98. Athous mutilatus. Hals Nørreskov. I fugtigt,

Larver

er

stubben


mørt ved
98,

1.

er

egne.

i

hule løvtræer, såsom eg,

og bøg,

i

udlan-

i

fundet på mange lokaliteter, især

Imago

regel først

træffes langt sjældnere; den


i

vore sydlige

kommer som

frem og sværmer ved mørkets frembrud

juli-aug. og søger undertiden

99.

el

elm og kastanie. Imago i juni-juli.
9 f. n. Arten benævnes nu villosus Fourcr. Lar-

det også

ven

fundet

af

til

i

sukkerlokning.


A. niger. Formen hirtus Hbst regnes nu

som


II, p.

99-105

12

Den

særskilt art.

(12-17

mm

mod

er afvigende, se

niger,

102

er


9-14

gennemgående større end niger
mm) og hannens parringsorgan
A. hirtus er vist udbredt

fig. 1.

som

omend måske noget mindre hyppig.
efter 1.19

f.

indføjes:

o.

Limoniscus Reitter. Meget nærstående til
Limonius, men adskilt fra denne slægt ved, at for16a.

brystets bagrand på hver side inden for baghjørnerne
er

udrandet.
1.

med


L. violdceus Miiller. Sort, oversiden

sortblåt,

mat metalskær. Følehornene kraftige, fra 4. led savtakkede. Hoved og pronotum tæt og kraftigt punkterede, det sidste c. så langt som bredt, baghjørnerne
bredt afsat,

med

afstudset spids og tydelig længdekøl.

Vingedækkernes punktstriber

lemrummene

mm.
Kun fundet

tæt,

ret

ret kraftige, stribemel-

kraftigt

punkterede.

Længde


11-12

i

Bognæs Storskov

(2 stkr.

24/8 og 7/9 1924). Arten er overalt

område meget

i

sit

Dronninglund, Råbjerg mile

Skagen; Ristinge
105.

en hul eg

sjælden.

105. Cardiophorus equiseti. Padborg,
ker,

i


udbredelses-

klint.

C. cinereus.

Maj-juni,

(i
i

Hammer

antal

i

bak-

klitterne),

antal 15/6.

Frøslev mose, Padborg, Frøslev

Polde, Fårehus (i antal på blomstrende hvidtjørn),
Halk; Arnager, Sose odde, Hammeren (på skærmblomster). Maj-juni,

i


antal 2-5/6.


in,

13

p.

5-35

Træbukke.
(Cerambycidae).

Biller III.

Spondylis buprestoides. Bøtø plantage; Born-

5-6.

holm (Blykobbe
9-10.

Art

16.

plantage).

Acanthocinus


aedilis.

Bevtoft plantage,

Bøtø plantage.

Den foreligger fra
Hornbæk plantage og Tisvilde hegn,

nr. 4 er decoratus

Fairm.

banket af halvvisne fyrregrene. Maj-juni, sept.
16-17. Lamia textor, I Jylland er arten hyppigst
mod vest; den er også fundet på øerne, f. eks. ved
Tisvilde.

25-26. Saperda
el

scalaris.

Yngler hos os fortrinsvis

i

og birk.
28.


5

1.

f.

o.

Vor

art er duhia Laich. (ferrea Reitter,

nec Schrank).
29. Oberea oculata er nu fundet i Danmark: Ulveskoven ved Birkelse, på pil, dels på løvet, dels sværmende om buskene henad solnedgang, 10-28/7.
30. Phytoecia cylindrica. Yngler i stængler og tyk-

kere roddele af forskellige urteagtige planter,

f.

eks.

gulerod (Daucus carota) og kørvel (Anthriscus silvestris).

32. Obrium brunneum (fig. 2) er nu fundet i Danmark: Keld skov (1 stk. 7/7 på en skærmblomst),
Sundby Storskov (i antal på skærmblomster under
graner og på blomster af kvalkved (Viburnum opulus)
juni-juli).


35.

Yngler

Criocephalus rusticus. Oreby; Rønne, Dueodde.
i

fyr, især

i

stubbe. Slutn. af juni-juli.

Esbjerg og mellem
Esbjerg og Hjerting, Silkeborg hede; Tisvilde; stran35.

C. ferus.

Plantager ved


III, p.

35-42

14

den nord for Rønne. Yngler

i


fyr. Slutn. af

juni-beg.

af aug.

41-42.

Clytus mysticus.

fasciatus Deg.) er bl.

a.

Fig. 2. Obriiim

sorte varietet (albo-

brunneiim

lingnæs; Lohals, Tranekær,
Alindelille skov,

Den

fundet følgende steder: Gyl-

Roden


?.

x

9.

skov, Redsle skov,

Dyrehaven, Folehave skov og Ryget

skov.

CL

I nyere tid er arten fundet ved
skovene omkring Haderslev, i Jels
skov, på Munkebjerg og ved Hals Nørreskov. Yngler
især i friskfældede, uafbarkede egestammer. 7-27/6,
i
antal 19/6, løbende i solskin på egegrenstabler.

42.

arcuatus.

Løgumkloster,

i



15
45,

4

1.

f.

o.

III, p.

Arten bør benævnes scopolii

45-69
Fiissl.

(cerdo Scop.).

47, 1.11-12

f.

n. erstattes af følgende:

nogen egentlig dansk

er ikke


uforarbejdet træ her

i

art,

Husbukken

da den ikke kendes

i

landet og sikkert er indslæbt,

ganske vist før 1763. Den

udbredt over hele landet,

er

bortset fra det vestlige Jylland syd for Limfjorden;
i

Som

Nordjylland optræder den kun lokalt.

et alvor-

skadedyr bekæmpes den kraftigt og træffes derfor

sjældent talrigt. Larverne lever i tørt, forarbejdet nåletræ og kræver høj sommertemperatur, hvorfor de især
gør skade i tagtømmer. Imagines kommer frem fra
ligt

midt i august, men den egentlige flyveHvis flyvetiden falder i en varmeperiode, kan billerne flyve i det fri i nærheden af
angrebne huse. Æggene lægges dybt i sprækker i træet,
og larveudviklingen varer 4-6, op til 12 år, afhængig
først

i

tid er

juni
i

til

juni-juli.

træets næringsværdi og temperaturforholdene på

af

stedet.

Arten stammer fra Sydeuropa og Nordafrika, men
nu udbredt i størstedelen af Europa ved indslæbning. Desuden er den indslæbt til i hvert fald Syder

afrika og


USA.

f. n.
»Rødvig« læs: »Rødby«. Også fundet
ved Maribo og Stensgård (mellem Nakskov og Maribo).
På risgærder. Angives at yngle i pil, bøg, eg og frugt-

50, 1.13

træer. Juni-juli. Ikke fundet hos os

50-51.
eg.

Callidum

alni.

Yngler

i

adskillige år.

bl. a.

i

el,


poppel og

Juni.

53,

1.13

f.

n.

Arten benævnes nu

umbellatarum

Schreb. (minimus Scop.). Torning, Rrakør;

Sundby

Storskov, Næsgård, Redsle, Bognæs.
59.

Rhagium

69.

Judolia


inquisitor.

Frøslev plantage.

sexmaculata.

Gribskov (ved

Gribsø


69-80

III, p.

16

nogle

station)

hindbæiblomster

på

stkr.

24-30/6,

Teglstrup hegn, enkeltvis, 12/6.

74,

1.

5

Arten benævnes nu maculata Poda.
Arten benævnes nu aethiops Poda

o.

f.

1.10

77,

f.

o.

{atra Scop.).

79. Leptura livida.

Kun

fundet

Sydjylland: Bøffel-


i

kobbel skov vest for Dybbøl, Als, Frøslev plantage.
Bolderslev skov sydvest for Åbenrå. Senest er den
Frøslev plantage

tiden fra 25/6 til 12/8 på
nærheden af graner.
80. L. maculicornis er nu fundet i Danmark Strandskoven nord for Rønne mellem Bagå og Hasle teglværk (1 stk. på blomster, 12/6).

taget

i

blomster,

f.

eks. røllike,

i

i

:

80.

Oversigtens nr. 9 (1.17-4


f.

n.) erstattes af føl-

gende:
9.

Tindingerne bag øjnene dannende en tydelig
vinkel.
fure,

Pronotum som

hos

(J

ca. så langt

dækkerne hos

(J

regel

som

uden midt-


bredt. Vinge-

og $ sort behårede.
5.

sanguinolénta.

Tindingerne bag øjnene rundede, uden tydelig

vinkel.

Pronotum hos

(J

tydeligt læn-

gere end bredt
10.

10.

bag indsnøringen
som regel med en lille upunkteret plet.
Pronotum som regel uden midtfure. Vingedækkerne hos (J og 5 sort behårede

Halsen på hver side

lige


6.

Halsen som regel uden sådan

plet.

sandoeénsis.

Prono-

regel, i hvert fald bagtil, med
antydet midtfure. Vingedækkernes behåring hos 9 lys, hos (J mørk, men hårene

tum som

med
hår

lysere spids og

med

iblandede lyse
7.

inexspectåta.


17
82, 1.17


fundet

82-IV, p. 10

Arten benævnes nu rubra L. Også

n.

f.

III, p.

Sydjylland (Frøslev, Søgård skov, Draved

i

skov, Fjærsted skov).

83,

1.

8-14

f.

o.

erstattes af følgende:


L. sandoeénsis Palm. Yderst nærstående

6.

i

oversigten

Et

men

til

den

dem ved de
nævnte kendemærker. Længde 9-13 mm.

foregående og den følgende,
enkelt,

adskilt fra

gammelt eksemplar

((^)

mærket »Nord-


sjælland«.

L. inexspectåta Jansson

7.

stående
de

oversigten

i

&

Sjoberg. Yderst nær-

men

adskilt fra dem ved
nævnte kendemærker. Længde 9-

de to foregående,

til

mm.

13


Et enkelt, gammelt eksemplar ($) mærket »Hørsholm« foreligger. Hverken for denne eller den foregående arts vedkommende kan det foreliggende materiale begrunde at betragte dem som for tiden henhørende til den danske fauna.
84, 1.12 f. n. Arten benævnes nu ustulata Schall.
86, 1. 3 f. o. Arten benævnes nu variegata Germ.
(analis Panz.).

Snudebiller.
(Rhynchophora).

Biller IV.
10, efter
1.

4

1.

Følehorn

f.

n. indføjes:

(undertiden

med

undtagelse

roden) og benene sorte


3.

Følehorn, skinneben og fødder brune

af

undulåtus.
eller

brungule
10,
N'ictor

1.

3

f.

Hunden

n.
:

ændres

lillæ^shincl.

2.


»1.« til »2.«.

2


IV, p. 10-13

18

11, nederst tilføjes:
T. unduldtus Panz. Let kendelig fra de to foregående ved den mørke farve, ringere størrelse og længere, lidt foran øjnene stærkt indsnævret snude (fig.
2 a). Sort, følehornsroden undertiden lysere, scutellum
og 2-3 tværbånd på vingedækkerne hvidgrat behårede;
3.

Fig. 2 a.

Hoved

af Tropideres iindulatus.

Øjnene stærkt hvælvede. Pronotum uden børsteknuder.

Længde

(J:

2,5-3,5


mm.

Følehornene betydeligt længere end hos

kun fundet

$.

Gribskov (ved Storkevad) og i
Klosterris hegn ved bankning af udgåede, på jorden
Hidtil

i

liggende, ret friske, solbeskinnede birkegrene, 25-30/6.
12.

3. Platystomus og 4. Anthribus
Anthribus Fabr. og 4. Brachytar-

Slægterne

benævnes nu
sus Schønh.

3.

B. fasciatus. Fanø,

13.


Femhøj sande ved Ring-

(Hammeren og Ekkodalen).
opskyl,
scapularis. Novrup enge (fåtalligt

købing; Bornholm
13.

B.

i

sept.-okt.), Esbjerg

Nørreskov (enkeltvis i beg.

Varde søndre plantage
gale), der

skov
15/6),

var besat

med

(i


stort antal

store skjoldlus, 22/5),

Råbjerg mile (2
Tved plantage ved Hansted.

(1

stk. 22/6),

af juni),

på pors (Myrica
stkr.

i

Nørholm

klithuller,


IV, p. 14-15

19
14-15.

Choragus.


14,

1.2

f.

ii.

til

15, 1.5

f.

o.

erstattes af følgende:

Oversigt over arterne.
1.

Brun

Længde

sortbrun.

eller

1,6-2,5


mm,

bredere. Bugleddene temmelig tæt punkterede.

Vingedækkernes stribemellemrum

Horn i

sheppardi

Fig. 3. Choragus. Penis set fra siden (efter Palm).

oftest ret

hvælvede og

lidet

tæt pimk-

terede

Sort

eller

1.

brunsort.


Længde

1,2-2,3

sheppardi.

mm,

Bugleddene meget tæt punkteVingedækkernes stribemellemrum
oftest mindre stærkt hvælvede og tættere,
hyppigt kornet, punkterede
2. horni.
smallere.

rede.

1.

Ch. sheppardi Kirby.

Brun

eller

sortbrun, følehorn

og ben lysere. Yingedækkerne gennemsnitligt

^/g


længere end tilsammen brede. Længde 1,6-2,5

mm,

(J:

Bugleddene, undtagen det

sidste,

midterindtryk, det sidste hvælvet,

i

med

gang

et svagt

midten

ca. ^/g

gang længere end det næstsidste. Penis, set fra siden,
mod enden delt i 2 omtrent lige lange spidser (fig. 3).
$: Sidste bugled i midten ca. dobbelt så langt som
det næstsidste.


På gamle løvtrægrene og -stammer og på

risgærder.
2*


IV, p. 14-36

20

Udbredt men temmelig sjælden. At' findesteder kan
nævnes: Nørholm skov; Langeland, Thurø, Svendborg-egnen, Lolland-Falster,

flere

steder

i

Nordsjæl-

Dyrehaven, Luknam); Bornholm.
2. Ch. horni Wolfrum. Yderst nærstående til den
foregående, men adskilt fra den ved de i oversigten
nævnte kendemærker samt ved afvigende kønskarakterer. Vingedækkerne gennemsnitligt V5 længere end
tilsammen brede. Længde 1,2-2,3 mm.
land

(J:


eks.

(f.

Alle bugled, også det sidste,

med

et svagt midter-

indtryk, det sidste ikke særlig hvælvet,
ca. 1/4

i

midten højst

længere end det næstsidste. Penis, set fra siden,

mod enden med

en lang og en kort spids

5: sidste bugled

midten højst

i

ca. ^/^


(fig. 3).

længere end

det næstsidste.

Arten har været sammenblandet med den foreDen er antagelig udbredt som denne og er
vistnok undertiden taget sammen med den, f. eks. på
gående.

risgærder på Lolland-Falster.
25.

Otiorrhynchus

Horsens,

rugosostriatus.

Silke-

Ærø, Thurø, Svendborg (hyppig i haver),
Odense, Holbæk, Hillerød, Frederiksværk.
29, 1. 1 f. o. Arten benævnes nu calcaratus Fabr.
31, 1. 2 f. n. Arten benævnes nu virideaeris Laich.
32, 1. 10 f. o. Arten benævnes nu pdrvulus Oliv.
35, 1. 9 f. n. »4« ændres til: »3a« og derefter indføjes:
la. atomdrius.
3a. Vingedækkerne behårede

4.
Vingedækkerne skælklædte
borg;

36, efter
la.

1.

20

f.

o.

indføjes:

P. atomdrius Oliv.

dækkerne

Sort eller sortbrun, vinge-

ofte gulbrune, følehorn og

ben som regel

rustrøde, køllens rod og lårenes midte mørkere. Over-

siden


med

liggende

tynd, ofte grønligt metalskinnende, ned-

behåring.

Følehornenes

2.

svøbeled

meget


IV, p. 36-45

21
kortere

end

Længde

4-4,5

1.


Lårene

med

en yderst

svag tand.

mm.

Følehornene lidt kraftigere. Vingedækkerne bagkun svagt (hos $ stærkere) udvidede.
Kun fundet i Sydjylland. Frøslev mose (i antal på
blomstrende fyr, 2/6), St. Jyndevad (i massevis juni
(J:

til

i

1956, skadelig for unge grantræer, dyrket

med

jule-

Draved skov, plantage øst for Østerløgum, Rømø, Eisbøl, Arnum, Stensbæk plantage. På

træssalg for øje),


fyr og gran, juni-juh.

38, 1.1 f. o. Arten benævnes nu undatus Fabr.
40-41. Barypithes pellucidus. Ofte ved ketsning.
Angives at leve på ranunkel (Ranunculus bulbosus) og
ærenpris (Veronica chamaedrys). Imago har undertiden her i landet gjort skade ved at begnave rodhalsen
på unge kålplanter.
41. B. mollicomus. Tranekær, Herlufsholm, Mogenstrup, Boserup, flere steder i Nordsjælland. I Holsten har imago gjort skade på kålplanter.
43. Strophosomus melanogrammus. Imago gør undertiden betydelig skade, især på ganske unge gran- og
fyrrekulturer, ved at æde af nålene og barken.
43. St. ruflpes. Imago optræder som skadedyr på
unge nåletræer og unge ege.
43, 1. 7 f. n. indføjes efter »Mellemrummene«: »oftest«.
44. 1. 3-5 f. o. udgår ordene: »ved at snuden
.

.

.

længdekøl«.

Hannen er som regel ret
hunnen ved smallere krop og ved,

45. Sitona.
lig fra

let


kende-

at skinne-

benene på indersiden mod spidsen er lidt stærkere
buet og selve spidsen stærkere, ofte tandformet fremstående.
Flere af arterne, især S. lineatus,
frons, puncticollis og hispidulus, er

men

også

sulci-

skadedyr for ærte-


IV, p. 45-48

22

blomstrede, imago ved gnav af planternes overjordiske
dele, larven

46,

1.

5


f.

ved rodgnav.
ændres »5«

n.

til:

»4a«, og derefter ind-

føjes:

4 a.

Større, 9-10

mm
mm

gressorius.

Mindre, 3,5-7
48,

1.

5


o.

f.

5.

»40b« læs: »40a«.

Fig. 4.

Hoved

af Sitona waterhousei.

erstattes af følgende:
1. 6-15 f. O.
Øjnene meget stærkt hvælvede, set fra oven
bredest bag midten; hovedet over øjnene
ca. 2^/2 gang så bredt som snuden over
følehornsindledningen (fig. 4). Vingedækkernes punktstriber meget kraftige, deres

48,
13.

skæl smalle, gennemgående over dobbelt
så lange

som brede

8 a. waterhousei.


Øjnene noget hvælvede, set fra oven bredest
omtrent i midten; hovedet over øjnene
højst ca. dobbelt så bredt som snuden
over
fig.

følehornsindledningen

41b).

Vingedækkernes

(IV,

p. 47,

punktstriber

fme eller lidet kraftige, deres skæl brede,
gennemgående ikke dobbelt så lange som
brede

14.


IV, p. 48-51

23
14.


tegning
længdestribet,
Yingedækkernes
uden mørke pletter, med tydeligt, omend
ret svagt metalskær, børsterne meget
korte

10. lineéllus.

Vingedækkernes tegning med mørke pletter,
ofte tillige længdestribet, uden eller med

kun yderst svagt metalskær, børsterne
længere

15.

Vingedækkernes børster længere.
8b. crinitus.
Vingedækkernes børster kortere.
9. decipiens.
48. Sitona griseus. Arten forekommer også undertiden på andre ærteblomstrede og har nogle gange gjort
skade på gul lupin (Lupinus luteus).
48 efter 1.11 f. n. indføjes: [S. gressorius Fabr.
Meget nærstående til S. griseus, men adskilt fra den
ved forhofternes stilling. Endvidere er gennemsnitsstørrelsen betydeligere, pronotum lidt mere langstrakt,
oftest stærkere punkteret og langs midten med en
15.


.

.

.

.

som regel fortLængde 9-10 mm.

længdestribe af kridhvide skæl, der
sættes noget frem på hovedet.

Denne syd- og vesteuropæiske art har nyere tid
sig nordpå så langt som til Kiel og vil muligvis
kunne træffes også hos os. Den er fundet på lupin og
i

bredt

under kællingtand (Lotus corniculatus) især på sydvendt, solbeskinnet terræn.]

51 efter 1.11

f.

o.

indføjes:


8 a. S. waterhousei Walt. Let kendelig fra de tre føli
oversigten nævnte karakterer. Overmørkt brunlig med svagt metalskær, kun svagt
og utydeligt lysere spættet. Følehorn og ben brun-

gende ved de
siden

røde, følehornskøllen og lårene mørkere.

pronotum meget

Hoved og

Vingedækkernes
børster spredte, lange, omtrent så lange som hos den
følgende.

kraftigt punkterede.

Længde

3,5-4,5

mm.


IV, p. 51-53

Hidtil


24

kun fundet

Knuthenborg park og på et
antal på kællingetand

i

havdige nær denne, ketset
(Lotus corniculatus)

i

i

sept.

8 b. S. crinitus Hbst. (nec Victor Hansen). Meget
nærstående til den følgende (S. decipiens), men adskilt fra den ved gennemgående noget slankere krop
og lidt slankere skinneben og fødder og især ved noget
længere vingedækkebørster. På vingedækkerne er som
regel de lyse striber svagere, men de mørke pletter
stærkere udprægede. Længde 3,5-4,5 mm.
Hidtil kun fundet ved sydkanten af Frøslev plantage, ketset i antal på ærteblomstrede i aug. (friskklækkede stkr.).
51, 1.12 f. o. Den som nr. 9 beskrevne art er S. decipiens Har. Lindb. Vingedækkernes børster er tydeligt kortere end hos S. crinitus, men tydeligt længere

end hos S. lineellus.
51-52. S. tibialis. Fundet adskillige steder i Jylland.
52-53.

Sønderborg havskrænt,
S. cy lindr icollis.
Horsens; Tåsinge, Langeland (Dovnsklint), Rudeskov,
Lillerød; Arnager, Hasle teglværk. Hammeren.
53, 1. 5 f. o. Trachyphloeus. Formen af vingedækkernes børster (jfr. fig. 13-18) kan variere noget inden
for samme art, men er dog af betydelig værdi ved bestemmelsen. Også forskinnebensspidsens tænder og
torne (jfr. fig. 8-12) er vigtige for bestemmelsen; ovenover den inderste torn findes hos nogle arter (se fig.
10-12) ofte en lille torn, der let overses, fordi dens
konturer kan være dækket af selve indertornen, og

som ikke

er omtalt i beskrivelserne.
Arterne lever især ved planterødder; navnlig ved

roden af håret høgeurt (Hieracium pilosella) findes
flere af

arterne hyppigt

53, 1.11

f.

o.

i

antal.


udgår ordene: »kun

lidt«.


IV, p. 54-55

25
54, 1.10

n. tilføjes efter: »(Fig. 45)«:

f.

med

bensspidsens ydertand
torne

to,

(fig. 8).

7,

jpinimanas

Fig. 5-7. Trachyphloeus.

54,


1.

9

f.

n.

- 55,

Snudens ryg
udvidet
fig.
1.

»Forskinne-

tæt sammenpressede

i

fortil

1.

3

f.


o.

Hoved.

erstattes af følgende:

smallere end bagtil, ikke

midten

(fig.

5-7 og V,

p. 54,

46)

4.

Forskinnebenenes spids kun med een torn,
anbragt i det indvendige hjørne. Vinge-

dækkernes sider stærkt rundede
Forskinnebenenes spids
eller

torne

(fig.


8-12)

med

flere

8.

aristdtus.

tænder
5.